Slider

Døden er et emne, der findes i alle religioner. Troen på reinkarnation, hvor sjælen bliver genfødt igen og igen på Jorden er et af fundamenterne i hinduismen. Døden bliver set som et naturligt aspekt i livet, og der er utallige episke historier, hellige skrifter, vediske vejledninger, som beskriver hvorfor døden eksisterer, hvilke ritualer der bør udføres i forbindelse med død, mange mulige destinationer for sjælen når den forlader Jorden m.m. Hvad mennesket bliver genfødt som afhænger af hvordan de har været som mennesker og hvilke tanker de har haft i det forrige liv.
Målet for en hindu er at overkomme genfødslernes kredsløb og blive forenet med Gud.

Processen
De hinduistiske ritualer i forbindelse med død i alle traditioner følger en ganske ensartet mønster baseret på de hellige vediske skrifter, men variationer kan forekomme afhængig af hvilken sekt, region, kaste og familietraditioner, der er tale om. De fleste ceremonier bliver udført af familien, hvor alle deltager – inklusiv børnene. Nogle ceremonier bliver udført af en præst, men hvis der ikke er nogle præster til at udføre disse ceremonier, kan disse også blive udført af familien.

© Hinduismen.dk - Template by JoomDev

Please publish modules in offcanvas position.