Vishnu's 5. avatar, som dværgen Vamana, siges at have fundet sted som den første avatar i menneskehedens 2. tidsalder (Treta Yuga). Historien handler om hvordan Vamana besejrer dæmonkongen Bali.

Dæmonkongen Bali blev så magtfuld, at han besejrede alle planeter og tvang Indra, der var paradisets konge, ud af hans kongedømme. Halvguderne bad Vishnu om at hjælpe dem, og Vishnu tog form som den smukke dværg Vamana.

En dag tog Vamana ud til dæmonkongens hof klædt ud som en brahmana (præst). Det er en konges pligt, at give noget til en brahmana i velgørenhed, så Bali tilbød Vamana, at han kunne få det han ville have.
Vamana svarede, at han ikke ville have andet end et stykke land der svarede til hans tre skridt. Men Bali svarede, at han kunne give ham en hel ø, og at ingen, der fik noget i velgørenhed af ham, nogensinde skulle gå utilfreds derfra og komme og spørge igen, og at Vamana derfor kunne spørge om alt det han ville.

I Ganesha Puranam og Mudgala Puranam er der beskrivelser af Ganesha og hans to hustruer Buddhi (også kaldet Riddhi) og Siddhi. I Shiva Puranam beskrives historien om hvordan han bliver gift på følgende måde: 

Da Shivas og Parvatis sønner, Ganesha og Shanmukha (Murugan), var blevet voksne, tænkte forældrende på at få dem gift. En dag sagde de til deres sønner; ”Drenge, I skal rejse Jorden rundt, og den af jer der først når Jorden rundt, bliver gift. Er i enige?”.  Drengene accepterede.

Mudgala Puranam fortæller om 8 indre avatarer af Ganesha. Disse avatarer skal forståes symbolsk som abstrakte kvaliteter som vinder over lignende personifikationer af det onde og svagfulde. Mudgala Puranam erklærer tydeligt, at historierne skal mediteres over for at kunne forstå den fulde mening i takt med den indre udvikling af hvert individ, og de skal derfor ikke forståes som virkelige beretninger.

Der findes forskellige versioner af hvorfor Ganesha får et elefanthoved.

Ganesha er elefantguden i hinduismen. Han er en af de populære guder, og har mange navne – såsom Ganapati (Herren over slægten eller de ledsagende), Vigneshwara (ham der kontrollerer alle forhindringer), Vinayaka (den fremtrædende leder), Gajanana (den med elefanthoved), Gajadhipati (Herren over elefanter), Lambkarna (langørede) og mange andre navne. Ganesha er Shiva og Parvatis søn og storebror til Murugan.

Ganesha er en nådig gud, som giver verdslig succes, lykke, visdom og fred. Han bliver tilbedt før man begynder på noget nyt, og han bestemmer mellem succes og nederlag. Karakteristika for elefanter er, at de lever længe, har en god hukommelse, modige, loyale, venlige, stærke og kærlige.

Det hellige mantra og symbolet på Gud og hans tre former som skaberen, opretholderen og ødelæggeren, Aum, repræsenterer et elefanthoved og dets snabel. Det tamilske symbol på Aum ligner også et elefanthoved. Så Ganesha har en vigtig betydning.

Shiva er den 3. gud i treenigheden, og han er ødelæggeren – ikke i negativ forstand, da noget skal gå til grunde før noget nyt kan opstå.

Det karakteristiske for Shiva er; 

- at han sidder på et skind fra enten en tiger eller panter. 
- at han har en antal slanger omkring hans hals og skuldre. 
- at hans hår er snoet op i en top på hovedet. 
- at han har en halvmåne på hårtoppen. 
- at Ganges floden falder fra den øverste del af håret. 
- at han holder en trefork, som er symbolet på hans kraft.
- at han har en hellig tyr.
- at han holder en tiggermunk-skål.

Der er også et vigtigt fysisk tegn ved Shiva, og det er hans vertikale øje – også kaldet det 3. øje. Historien om hvordan han fik det 3. øje lyder således fra Mahabharatham: En dag smuttede Shivas smukke kone Parvathi, datter af Kongen over bjergene, bag om Shiva, og lukkede med begge sine hænder for hans øjne, så han ikke kunne se.

Laksmi er gudinden for rigdom og personificeringen af skønhed, elegance og charme. Der er et vedisk vers, der hedder ”Srisukta”, som består af påkaldelse og bøn til Laksmi. Dette vers siges mens man beder til Laksmi. Hvis vi kigger på nogle af de udtryk i Srisukta, vil vi kunne se Laksmis udseende, natur og herlighed:

- ”Hiranyavarnam” – Laksmi er farven på guld.
- ”Padmavarnam” – fra farven på en lotus.
- ”Adityavarne” – Laksmi er så skinnende ligesom solen.
- ”Padmavarna” – ansigtet er så smukt som en lotus.
- ”Padmadalayatakshi” – hendes øjne er store og smukke som kronbladene på en lotus.
- ”Padmamalineem” – en som bærer på en krans af lotusblomster.
- ”Sarasijanilaye” – en som sidder på en lotusblomst.
- ”Sarasijahaste” – en som holder en lotusblomst i hendes hånd.

Vishnu’s 10 avatarer kan tolkes som et symbol på det, som vi i dag kender som evolutionsterorien. 

Fra de hvirvelløse organismer opstod fiskene. Fra fiskene opstod dyr, der både kan leve i vand og på land. Fra disse opstod reptilerne og fra dem opstod fuglene og pattedyrene. Fra dem selvfølgelig også mennesket.

Der var engang en dæmonkonge, der hed Hiranyakashibu. Efter nogle anbefalinger fra hans guru, Shukracharya, foretog han nogle strenge bod for Brahma, og Brahma viste sig for ham. Dæmonkongen bad Brahma om 3 velsignelser, som han håbede ville gøre ham udødelig. De 3 ønsker var:

- at intet dyr eller menneske måtte kunne slå ham ihjel.
- at hans død ikke måtte forekomme hverken udenfor eller indenfor hans palads.
- at hans død ikke måtte forekomme på en dag eller nat.

Da Brahma havde velsignet ham med disse 3 ønsker, så troede dæmonkongen, at han var blevet udødelig, og begyndte at torturere helgener. Men det gik ikke op for dæmonkongen, at intet menneske kunne være udødeligt, og han begyndte at tvinge hans undersåtter til at tilbede ham som Gud.

Engang da asuraerne (dæmonerne) kæmpede imod devaerne (halv-guderne), og devaerne var ved at tabe, da henvendte devaerne sig til Brahma for hjælp. Brahma fortalte dem, at de skulle tage over til mælkeoceanet, hvor Vishnu bor, og spørge Vishnu om hjælp.

Vishnu fortalte devaerne, at de måtte prøve at kærne mælkeoceanet for at skaffe Amrit (guddommelig nektar der kunne gøre folk udødelige). Til det måtte de først smide al slags planter, græs og slyngplanter i mælkeoceanet og derefter kværne havet ved hjælp af Mandarabjerget og slangekongen Vasuki som reb. 

Devaerne skyndte sig straks til oceanet og med Vishnu’s hjælp brugte de Mandara bjerget som kværnestav og slangekongen Vasuki som reb, men de måtte senere sande, at de ikke kunne kværne oceanet ved egen hjælp, så de havde brug for hjælp.